Hvad er dyssocial personlighedsstruktur – Psykopaten med en paranoid personlighedsforstyrrelse Del 7 af 7

Dette er syvende og sidste artikel i serien om mennesker med dyssocial personlighedsstruktur – også kaldet psykopat eller hverdagspsykopat. I dag handler artiklen om psykopaten med en paranoid personlighedsforstyrrelse i tillæg. Hvis du har fulgt med og læst de øvrige artikler i serien, vil du vide, at hverdagspsykopaterne kan vise sig med mange forskellige tillægsforstyrrelser. Mange psykopater har tendens til at have en personlighedsforstyrrelse i tillæg til den dysfunktionelle personlighedsstruktur.

Fælles for dem alle er, at psykopaten ikke evner at udvise empati, medfølelse og indlevelse. De handler udelukkende for egen vindings skyld og kan bruge mange forskellige knep for at opnå, hvad de vil. Deres overordnede metode er altid manipulation. De vil forsøge at finde dine svage punkter, og udnytte dem til deres egen fordel.

Læs hele artikelserien på bloggen https://www.arketype.nu/blog/

 

Læs også: Hvad er dyssocial personlighedsstruktur (psykopat)

 

Det er ikke altid nemt at spotte et menneske med dyssocial personlighedsstruktur. I periferien lader de som regel til at være charmerende og vellidte mennesker. De er ofte det festlige midtpunkt ved selskaber, de taler godt for sig og er gode til at komplimentere og ophøje de mennesker, som de forsøger at fange ind i deres net. Hvis du har været tæt på en psykopat, vil du vide, at deres før så fantastiske egenskaber, efterhånden vender sig til bebrejdelser, raserianfald, psykisk (og/eller fysisk) vold og manipulation. De skyr ingen midler i deres bestræbelser på at få det, som de ønsker.

 

Pas på dig selv først og fremmest

Fordi psykopater ofte er charmerende og vellidte udadtil, kan det også være svært at tale med omgangskredsen om, hvad man bliver udsat for i parforholdet med psykopaten. Nogle vil måske ikke tro på, hvad du siger. Eller de vil mene, at du overdriver og lægger ekstra på historierne for at få sympati. Man kan føle sig meget alene med sine oplevelser. Mange forsøger derfor at overbevise sig selv om, at det i virkeligheden er dem selv, der er galt på den. At det sikkert passer, når partneren fortæller eller demonstrerer, hvor lidt man er værd.

Som du også har kunne læse i de øvrige artikler om hverdagspsykopaternes forskellige karaktertræk, opfordrer jeg altid til, at man forlader en relation, som ikke er sund eller ligeværdig. Du behøver ikke at stille en diagnose eller have dine venners accept og anerkendelse for at træffe beslutningen om at passe på dig selv. Med tiden vil de mennesker, som er tæt på psykopaten, møde samme udfordringer med vedkommende, som du har.

Læs også: Jeg mistede mig selv i ægteskabet til en mand, der kun elskede sig selv. Personlighedsforstyrrelse

 

Psykopater tiltrækker mennesker, som er usikre eller har lavt selvværd

Psykopater tiltrækker primært mennesker, der har hjertet på det rette sted. Typisk mennesker, som gerne sætter sig selv i anden række og som gerne vil gøre alle andre tilpasse. Det kan være en stor styrke at være dygtig til at tilpasse sig og være fleksibel. Desværre kan det også nemt udnyttes af mennesker, som ikke bekymrer sig om dine behov. Derfor er det primært usikre mennesker med et lavt selvværd, der bliver ofre for psykopatens egoistiske og manipulerende adfærd. Hvis du er eller har været i kløerne på en psykopat, kan du spørge dig selv, om du i tilstrækkelig grad kender dit eget værd!? Om du er bevidst om og tør give klart og tydeligt udtryk for, hvordan du vil tillade andre at behandle dig!? Og om du er stærk nok til at vende ryggen til og gå, hvis de overskrider dine grænser!?

Læs også: Hvorfor opstår usikkerheden i os?

 

Karaktertræk hos psykopaten med en paranoid personlighedsforstyrrelse

Som jeg tidligere beskrev, evner psykopaten ikke at føle empati, omsorg og medfølelse. De er manipulerende i deres relationer og udnytter mennesker omkring dem til deres egen fordel. I tillæg kan psykopaten udvise en række andre karaktertræk. Herunder beskrevet karaktertrækkene for den paranoide psykopat

  • Nærtagende over for afvisning og nederlag.
  • Bærer nag og tilgiver aldrig.
  • Er mistænksom og tror altid det værste.
  • Mistror ubegrundet andre for at ville udnytte eller forråde ham/hende.
  • Føler sig ubegrundet kritiseret og angrebet.
  • Reagerer med modangreb på ethvert indbildt angreb.
  • Er aggressiv og vil altid have ret.
  • Har tendens til jalousi og mistænker ubegrundet og vedholdende partneren for utroskab.
  • Tvivler på sine venners og kollegaers loyalitet og troværdighed.
  • Føler sig truffet og at alt har noget med ham/hende at gøre.
  • Ser sammensværgelser alle vegne.
  • Deler ikke personlige oplysninger af frygt for, at det vil blive brugt imod ham/hende.
  • Hævner sig gerne personligt – laver f.eks. personlige angreb mod en i leder, gruppen eller andre.

Den paranoide psykopat har i virkeligheden en grundlæggende mindreværdsfølelse, angst og usikkerhed. Vedkommende fortrænger dog ubevidst disse følelser, og erstatter dem med forestillingen om, at han/hun har en helt særlig betydning i verden, men at han/hun bliver misforstået af alle andre. Vedkommendes virkelighedsfjerne selvopfattelse er baggrunden for hans/hendes adfærd, som er præget af mistillid, jalousi, mistro og aggression. Han/hun er af den opfattelse, at folk omkring ham/hende kun er ude på at udnytte eller skade ham/hende. Han/hun er overbevist om, at der er konspirationer rettet mod ham/hende alle vegne, og at andre mennesker altid har dårlige hensigter.

Læs også: En barndom med narcissistiske forældre del 1 og En barndom med narcissistiske forældre del 2

 

Parforholdet med den paranoide psykopat

Parforholdet med den paranoide psykopat vil være præget af jalousi og mistillid. Han/hun vil mistænke dig uden nævneværdig grund, og du skal bruge lang tid på at forklare, bevise, overbevise og argumentere for hvad du siger og gør. For eksempel vil du opleve ubegrundet at blive beskyldt for utroskab eller illoyalitet. Han/hun vil måske endda kræve at få adgang til din telefon og mail. Hvis du nægter, vil han/ beskylde dig for at have noget at skjule og vende hele situationen mod dig.

 

Læs også: Siger du fra, når dine grænser bliver overskredet?

 

Uanset hvor nænsomt du forsøger at konfrontere ham/hende, vil han/hun opfatte det som kritik og som et personligt angreb. Responsen vil være et aggressivt modangreb og modbeskyldninger rettet mod dig. Du vil højst sandsynligt forlade diskussionen med dårlig samvittighed over ubegrundet at have ytret din kritik. Eller give op undervejs i bestræbelsen på at få ham/hende til at erkende og ændre sine fejl. Den paranoide psykopat har ikke tilstrækkelig selvindsigt til at kunne se sin egen uhensigtsmæssige indflydelse på parforholdet.

 

Få hjælp til at bryde med dine mønstre hos Arketype.nu

Måske kan du genkende dit eget eller tidligere parforhold i ovenstående!? Måske har du flere gange forelsket dig i et menneske, som på sigt har vist sig at være usund og nedbrydende for dig!?

Hvis du skal bryde mønstret, har du brug for hjælp til at finde ind til roden og årsagen til, at du bliver tiltrukket af denne type mennesker. Det er desuden vigtigt, at du arbejder med at skabe et stærkt selvværd og en stærk selvfølelse, så du bliver i stand til at sige fra over for mennesker, som bevidst overskrider dine grænser og udnytter dine svagheder.

 

Læs også: Fra himmerige til skærsild på et splitsekund

 

Lige så vigtigt er det, at du lærer at lytte til din mavefornemmelse og får øje på de advarselslamper, som med garanti viser sig hen ad vejen. Og at du ikke tilsidesætter dig selv, i et forsøg på at opnå anerkendelse og opmærksomhed.

Hos Arketype.nu sætter vi ikke bare fokus på symptomet, men arbejder målrettet med at fjerne de mønstre og blokeringer, som stammer fra din negative sociale arv. Og er den grundlæggende årsag til de udfordringer, du møder i voksenlivet.

Hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig for en uformel og uforpligtende snak.

Tak fordi du læste med.

Kevin, Arketype.nu

 

Aarhus – København

Mail: info@arketype.nu – Tel: +45 51958980

Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag besked når vi lægger nyt indhold online.

Tak for din tilmelding!

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.