Gennem de sidste år, er der kommet mere fokus på den store gruppe mennesker, som betegnes ’særligt sensitive’, ’højsensitive’ eller ’hypersensitive’. Det er yderst positivt at ’de sensitive’ også har fået en plads i den kollektive bevidsthed, at der bliver skabt forståelse for deres særlige egenskaber og ikke mindst kommet mere fokus på disse menneskers styrker og kompetencer.
Men hvad vil det egentlig sige at være særlig sensitiv, hvordan føles det at have alle antenner ude hele tiden, og hvordan påvirker social arv og mønstre særligt det hypersensitive menneske?
At være særlig sensitiv er i virkeligheden en temmelig diffus betegnelse, som i sig selv ikke giver megen forklaring på de mekanismer der er i spil i den sensitives krop og sind. Det kan endog være svært for den sensitive selv at begribe, hvad det er der præcis foregår indeni. Nogle bliver med alderen drevet af nysgerrigheden til at undersøge sit indre liv, andre bliver tvunget til at se sig selv i øjnene i forbindelse med livskriser, og andre igen fortrænger følelserne og accepterer, som en del af livet, oplevelsen af at føle sig anderledes.
For netop oplevelsen af at føle sig anderledes, ikke forstået og ensom, er gennemgående fortællinger fra de høj-sensitive mennesker. Det tohovedet uhyre – som dels skyldes omgivelsernes, relationernes og forældrenes manglende forståelse for og anerkendelse af, at barnets indre liv på mange måder er anderledes end mange andre børns. Og dels skyldes den sensitives egen manglende indsigt og forståelse for, hvordan man er anderledes. Af de årsager udvikler mange sensitive mennesker meget tidligt i livet forestillinger om at være forkert, ikke passe ind, føle sig udenfor og afvige fra andre. Disse forestillinger forstærkes yderligere af den sensitives hyperfølsomhed overfor omgivelsernes signaler og energier.
Er det stadig svært at forstå? Lad mig demonstrere med et par eksempler:
Frikvartererne var de værste
Hun tager tilløb til at gå ud i skolegården midt i virvaret af blikke der fortæller mere end 1000 ord og lukkede lege, der garanteret ikke er åbne for at invitere flere hunde, tanter eller kusiner ind i de imaginære familier. Hun ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed. Hun forestiller sig bare, at de vil afvise hende med det samme. Der var i hvert tilfælde ikke nogen der invitererede til at lege, da det ringede ud. Ingen der sendte et anerkendende smil eller imødekommende blik. De løb bare alle sammen ud, da klokken ringede. ,,Det må jo betyde, at de ikke gider lege med mig’’ tænker pigen. Hun kigger rundt og forsøger at fange et venligt inviterende blik, et smil, et kom-her-hen-og-leg-med-os vink. Bare et eller andet der indikerer, at de godt gider hende. Men de har alle sammen travlt med at lege og ænser hende ikke.
Pigen bliver hverken mobbet eller holdt udenfor fællesskabet af de andre børn. Men hvor de andre børn har travlt med at komme ud i skolegården og lege i frikvarteret, hurtigt finder sammen om fælles projekter og ubekymrede nyder skolelivets små pusterum, er vores sensitive pige på overarbejde. Inden klokken har ringet ud, har hun allerede nået at reflekterer over hvem hun skal lege med og hvad de skal lege, hvem der skal være med, hvem hun ikke vil lege med, om hende hun har udset sig mon har lyst, og hvad hvis hun ikke har. Frygten for afvisning er stor, omfanget af refleksionerne endnu større.
Højsensitive mennesker har dobbelt så mange tanker som andre mennesker. Mange af disse investeres i refleksioner over de signaler, input og energier, som de samler op fra omgivelserne. Det kan handle om et blik, toneleje, ansigtsudtryk, kropssprog, aktivitet/passivitet, afvigelser, stemninger osv. Som særlig sensitiv har man hele tiden alle antenner ude og man orienterer sig overordentlig meget mod sine omgivelser. Også uden man nødvendigvis er bevidst om det. Af den årsag er man også virkelig dygtig til at tilpasse sig sine omgivelser og de mennesker, man omgås.
Læs også: Jeg er ikke værd at elske!
Tilpasningsdansen
Drengen tjatter lidt til sin søster, mens familien sætter sig til rette ved spisebordet. Han ved udmærket, at han ikke skal drille for meget. Og slet ikke i dag, hvor han tydeligt fornemmer, at faren ikke er i humør til ’det der’. Han har allerede bemærket at faren er træt og at der i dag ikke skal meget til, førend familiens samlingspunkt vil ændre sig til en slagmark af skældsord, beskyldninger og anvisninger. Drengen sætter sig og kigger ned i tallerkenen for ikke at tiltrække mere opmærksomhed.
Hans søster besidder ikke samme situationsfølsomhed, så hun dasker tilbage, mens hun griner højlydt. Faren skuler alvorligt over på de to børn. Søsteren fortsætter drillerierne. Drengen forsøger at ignorere hende, men da hun stikker en gaffel i siden på ham, spjætter hans krop umotiveret, så det giver et ryk i hele bordet.
Faren er over dem med det samme ,,sid ordentligt ved bordet, spis pænt, hvorfor er det altid sådan med jer’’ i en lind strøm. Så slap de altså heller ikke for skældsord og anvisninger ved dette måltid. ,,Jeg burde vide bedre’’, tænker han ved sig selv. ,,Jeg vidste jo godt det ville ende sådan. Jeg kunne mærke det fra det øjeblik, han kom hjem efter sin lange arbejdsdag. I morgen må jeg prøve at gøre det bedre’’, tænker drengen ved sig selv, mens kritikken hagler ned over ham og søsteren.
Sensitive mennesker er mere modtagelige for social arv og mønstre
Fordi det sensitive barn er hyperfølsom overfor stemninger og energier og samtidig reflekterer meget over hvordan man bedst kan tilpasse sig omgivelsernes sindsstemninger, er det sensitive barn særligt udsat for at arve karaktertræk fra deres forældre eller andre nære voksenpersoner. Dertil er det sensitive menneske dygtig til at adaptere adfærd og sindsstemninger fra andre og kan derfor hurtigt komme til at overtage karaktertræk som angst, ængstelse, modløshed, forvirring og usikkerhed fra sine forældre.
Det sensitive barn har brug for anerkendelse, rummelighed og vejledning gennem sin opvækst. Men også faste rammer, en konsekvent tilgang og nogle stærke rollemodeller og forbilleder. De har brug for at blive mødt med tillid og forståelse, når de deler deres indre oplevelser, både hvad angår de oplevelser der rækker udad mod andre mennesker og de oplevelser der graver ind i deres indre, så de lærer at stole på sig selv, deres oplevede impulser, intuition og den veludviklede mavefornemmelse, de sensitive mennesker har.
Hvis det sensitive barn ikke får tilstrækkelig støtte til at udvikle et stærkt selvværd, ikke bliver mødt med forståelse, ikke bliver anerkendt for sine refleksioner og ikke lærer at udvikle en dyb forståelse for sit indre, vil det forstærke oplevelsen af at føle sig misforstået, forkert og anderledes. En oplevelse, der vil vare langt op i voksenlivet.
Sensitive kan skille sig af med sin sociale arv og mønstre
At være særlig sensitiv er en fantastisk gave. Giver du dig selv lov til at lære dit indre at kende, vil du opdage, at du gemmer på en fantastisk intuitiv fornemmelse for andre mennesker, stemninger og hændelser. Du ved sikkert allerede, at du altid møder din omverden med empati og respekt og ikke dømmer, uden i det mindste at have reflekteret over dine holdninger og værdinormer først. Forhåbentlig er du klar over, at du er en fantastisk formidler som altid tager hensyn til din modtager, at du har nemt ved at tilpasse dig, og at du rummer både dyb sårbarhed og en stor styrke. At du er helt din egen. I det øjeblik du tør lytte til din mavefornemmelse, agere derefter og stå stærkt i dig selv, åbner verden sig for dig.
Gennem hele livet er det muligt at skille sig af med sine negative sociale arv og mønstre. Ved at rydde op i de uhensigtsmæssige mønstre, som du har taget med dig fra barndommen og op gennem din opvækst, vil du opleve en større accept af og forståelse for dig selv. Når du åbner dig for den dybe selvindsigt, vil du også meget hurtigt få oplevelsen af større indre styrke og ro. Du vil turde stole på dig selv og lytte til dit indre kompas, så du træffer ærlige og rene beslutninger uden at gå på kompromis med dit sande jeg.
Hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.
Læs også: Din negative sociale arv forhindrer dig i at møde den kærlighedspartner, du fortjener
Kevin, Arketype.nu
