Når man gentagende gange oplever, at kærligheden ikke bliver gengældt, er det nemt at miste troen på, om man nogensinde får lov at opleve gensidig kærlighed sammen med et andet menneske. Selvom det gør ondt, er der mange der lukker hjertet og opgiver håbet. I virkeligheden handler ugengældt kærlighed om din negative sociale arv og de uhensigtsmæssige mønstre, du har med dig fra barndommen. Det handler om dit selvværd og selvbillede. Og det handler om hvorvidt du elsker dig selv så tilstrækkeligt, at du ikke behøver at hige og hungre efter at få kærlighed fra andre.
Læs her Henriettes ærlige og hjerteskærende historie om kærligheden, der ikke blev gengældt. Om hvordan hun blev bevidst om, hvordan hendes negative sociale arv gentagende gange lod hende havne i det samme usunde kærlighedsmønster. Og hvilke selvindsigter der var nødvendige, for at turde åbne sit hjerte for kærligheden igen.
Henriettes historie kommer her:
Tre gange har jeg mødt forelskelsen. Da jeg var teenager, som ung og som voksen. Tre gange har jeg oplevet den altdominerende følelse af betingelsesløshed. Kærlighed i sin reneste form. Den slags som overtager hele kroppen, hjertet og sjælen. Den slags der føles, som når et voldsomt stormvejr med orkanstyrke fejer ind over land, river store birketræer op med rod og lægger hele skove ned, rusker hvidt skum på bølgetoppene i oprørte vande, lader alle løse genstande danse omkring i vinden og lande tilfældigt. Den slags som overtager tanker, handlinger, rutiner, rytmer og sågar appetitten, koncentrationen og søvnen. Det ene øjeblik endegyldig lykke, der det næste afløses af dyster depression. Glæde og sorg på én og samme tid, blandet i en pærevælling af forventningsfuld fortvivlelse. Den slags der føles som om samtlige celler i kroppen vibrerer og forsøger at skabe genklang i det andet menneske. Og hvis man kunne, ville man lade sit hjerte slå i takt, tune hjernebølgerne ind på samme kanal og lade alt gå op i en højere enhed.
Måske kan du genkende følelsen?
Tre gange har jeg mødt forelskelsen. Ingen af de gange, har kærligheden mødt mig. I tre tidsaldre har jeg oplevet berusende lykke erstattet af dyb fortvivlelse. Hver gang er jeg faldet dybt, og har langsomt skulle rejse mig igen. Børste støvet af mine forslåede knæ, sætte plastre på mine sår og skrammer, puste på de blå mærker og acceptere de ar, der for altid er blevet efterladt på min sjæl.
Læs også: Din negative sociale arv forhindrer i at møde den kærlighedspartner, du fortjener
Når kærligheden ikke bliver gengældt
Den umulige kærlighed bliver hverken nemmere med årene eller erfaringerne. Forskellen ligger ikke i, hvordan man med alderen håndterer følelserne, sorgen, savnet, afmagten, frustrationen eller modløsheden. Ikke i hvor hårdt man slår sig, når man falder. Eller i hvor svært det er for sårene at hele. Det er lige svært hver gang. Svært at forene sig med tanken, acceptere skæbnen, give slip på følelserne og fortsætte livet alene. Forskellen ligger i drømmene, håbet og troen på, om man en dag vil komme til at opleve den synkronisitet, som lader dig skabe et univers i samhørighed med et andet menneske.
Da jeg mødte kærligheden som teenager, bibeholdte jeg en naiv overbevisning om, at lykken en dag ville tilsmile mig og at jeg ville få chancen igen. Da jeg mødte den som ung, begyndte tvivlens bånd at stramme. Og da jeg som voksen igen lod mig overmande af den umulige kærlighed, gav jeg endegyldigt slip på drømmen.
Det gjorde ondt. Skar helt ind i sjælen at måtte erkende, at kærligheden ikke var noget, der skulle tilkomme mig. Men jeg turde ikke tro på den mere. Jeg havde ikke flere kræfter og vidste, at mit sårbare hjerte ville knække midt over, hvis jeg endnu engang nogensinde lukkede op og tillod de stærke følelser at komme indenfor. Så jeg lukkede det.
Da sorgen forsigtigt slap sit jerntag og jeg langsomt åbnede mine øjne igen, begyndte jeg at reflektere over mit kærlighedsmønster. Drage paralleller, kigge efter mønstre, undersøge, afsøge og endevende. Hvad pokker gjorde jeg forkert? Jeg blev hurtigt klar over, at jeg måtte have hjælp til at kortlægge det kærlighedsmønster, som tre gange have kastet mig hovedkulds ind i modløshedens mørke favntag.
Læs også: Når frygt, afmagt og sorg erstatter kærligheden
Sammen tog vi på detektivarbejde
Så jeg opsøgte Kevin. Sammen tog vi på detektivarbejde i mine barndomsminder, i mine sociale arv og mønstre, mine blokeringer, mine relationer, mine parforhold, mine tankemønstre og i min selvopfattelse. Synderne viste sig hurtigt og jeg lærte en hulens masse om mig selv på rejsen.
Kevin er dygtig! På en omsorgsfuld måde, konfronterede han mig med mit inderste. Hjalp mig med at åbne låget på den simrende gryde af selvbebrejdelser, som alt for længe havde fået lov til at stå og koge ind til en suppe af ringe selvværd og manglende kærlighed til mig selv. Det er derfor, opdagede jeg, at jeg altid har hungret og higet efter at få kærlighed, bekræftelse og anerkendelse fra andre. Og har været villig til at stå på hovedet, hoppe på tungen og kæmpe for det med næb og klør. Fordi jeg ikke elsker mig selv tilstrækkeligt til at fylde bægret, når det er ved at være tomt.
Den egentlige årsag findes i relationen til mine forældre
Den egentlige årsag findes i min relation til mine forældre, som ikke i tilstrækkelig grad udviste mig kærlighed. Eller i hvert tilfælde altid havde travlt med at sætte deres egne behov forrest og ikke forstod mig, som jeg skal forstås. Især har jeg altid skulle kæmpe for min fars kærlighed. Den dukkede aldrig op da jeg var barn, og gør det nok heller ikke i fremtiden. Han er narcissist og er ikke i stand til at føle eller udvise ubetinget kærlighed. Min mor havde travlt med at behage min far, frygte deres indbyrdes konflikter og pudse facaden og det glansbillede, som udgjorde mit barndomshjem. De gjorde det hver især så godt de kunne, med de betingelser de havde at gøre med. Alligevel har deres mentale fravær kilet sig fast i mit indre og har haft mærkbar betydning for mine kærlighedsforhold gennem årene.
For ja, jeg har altid kæmpet som en gal for den umulige kærlighed. Men den har faktisk også ofte kæmpet for mig, opdagede jeg. Jeg har bare aldrig rigtig vidst, hvad jeg skulle stille op med gensidigheden, og derfor har jeg fortrængt den, skubbet den væk, gået i panik og løbet skrigende bort. Det har været temmelig meget nemmere for mig at tro på, at jeg ikke var værdig til kærlighed. End at tro på, at kærlighed også kunne overgå mig. Endnu sværere har det været at finde ud af at håndtere samhørigheden. I drømmene var det nemt og ligetil. I forhåbningernes land føltes gensidig kærlighed dejligt, varmt, rart og trygt. Men der sker en udefinerbar forvandling af fantasier, når de løftes ind i virkelighedens verden og udsættes for rå hverdag og rigtige mennesker. Har du nogensinde tænkt over det?
Læs også: 5 tegn på du befinder dig i et ødelæggende forhold
Løsningen findes i selvindsigt og kærlighed til mig selv
På næste del af rejsen, glæder jeg mig først og fremmest til at lære at finde kærligheden til mig selv, i mig selv. At kunne tilgive, omfavne og anerkende mig selv og behandle ’mig’, nøjagtig ligesom jeg behandler mine bedste venner. Med omsorg, forståelse og empati. Jeg glæder mig til at turde se mig selv i øjnene og bare være ’mig’. Jeg tror på, at hvis jeg kan lære at fylde mit eget bægre, får jeg ikke behov for at trække i arbejdshandskerne og tage på de opslidende felttogter, når det er ved at være tomt.
Jeg glæder mig til at sætte ord på mine inderste drømme, håb, længsler og ønsker, som alt for længe har været fortrængt, fordi jeg ikke har turde tro på, at lykke også var noget der kunne overgå mig. Det er derfor, viste det sig, at jeg gang på gang er blevet opslugt af den umulige kærlighed og ikke den rene, ægte, gensidige og ubetingede kærlighed. Fordi jeg ikke har følt mig værdig til at modtage den. Men selvfølgelig er jeg værdig. Det er vi alle sammen. Vi fortjener alle sammen det bedste livet har at tilbyde, og vi skal ikke lade os nøjes med mindre.
Jeg ved, at Kevin støtter mig i processen og hjælper mig til at se mig selv i et andet lys. Han bidrager med at synliggøre mine uhensigtsmæssige mønstre og finde ud af, hvor præcis de stammer fra. Han fastholder mig, hvis jeg kommer ud på et sidespor, og han gennemskuer mine blokeringer, så jeg kan lære af mine erfaringer på en konstruktiv måde. Han ser igennem mig og sætter ord på de sociale arv og mønstre, som i virkeligheden ligger til grund for mine udfordringer. Og han hjælper mig til at give slip på alt, hvad der ikke er sundt for mig.
Læs også: Parforholdet kan ikke fungere, hvis du ikke tør være dig selv
Kender du den umulige kærlighed?
Har du også gentaget gange oplevet at kærligheden ikke bliver gengældt? Kunne du genkende dig selv i historien? Eller måske kan du få øje på andre uhensigtsmæssige kærlighedsmønstre i dine parforhold?
Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig med indsigt i de blokeringer, som stammer fra din negative sociale arv og mønstre, og som forhindrer dig i at til at få det liv og det parforhold du drømmer om.
Tak fordi du læste med.
Kevin
Aarhus – København
Mail: info@arketype.nu – Tel: +45 51958980
