Har du svært ved at sige fra? Vil du gerne tilpasse dig og forsøge at gøre alle tilfredse? Holder du dig tilbage fra at sige din mening? Lader du altid andre komme først? Undertrykker du dine følelser, fordi du mener, de ikke er vigtige? Eller fordi du mener, du ikke er værdig? Er det tilfældet, kunne det tyde på, at du bærer på pleasergenet, præcis som jeg gjorde. Jeg arvede pleasergenet fra min mor. Hvor stammer dit pleasergen mon fra?
Historien i dag handler om min egen erfaring med at overtage et negativt arv. Blive bevidst om det, rydde op, rense ud og lægge et karaktertræk bag mig, som ikke tjente mig positivt. Historien handler måske nok om pleasergenet, men på samme måde bærer vi alle sammen rundt på forskellige negative sociale arv, mønstre og blokeringer, som ikke bidrager til noget godt i vores liv. Det kan dog godt lade sig gøre at lægge det fra sig, det har jeg selv mange års erfaring med. Min historie kommer her.
Læs også: Det behøver ikke at gøre ondt at finde sig selv
Pleasergenet stammede fra min mor
Min mor var nr. 2 barn ud af en søskendeflok på 5. Som den anden ældste i flokken lærte hun meget hurtigt at tilpasse sig. De yngre søskende var små og skulle have omsorg og opmærksomhed. Den ældste var stor og skulle være selvstændig og stærk. Min mor måtte, som midterbarn, passe sig ind så godt som muligt. Nogle gange skulle hun følge med den store og være egenrådig, nogle gange fik hun at vide, at hun ikke var gammel nok, og skulle følge med de mindre søskende. Hun lærte derfor hurtigt, at hvis hun skulle høste opmærksomhed, omsorg og anerkendelse fra sine forældre, skulle hun tilpasse sig og please. På den måde blev pleasergenet til et mønster for min mor, som senere også fik stor indflydelse i mit liv.
Gennem min barndom så jeg hvordan min mor fortsat pleasede, sørgede for alle og glattede ud. Som særlig sensitiv har jeg altid haft en intuitiv fornemmelse for andre mennesker, og jeg fandt ubevidst ud af, at hvis jeg gentog min mors mønster, kunne jeg undgå konfrontationer og ubehagelige situationer. Jeg lærte at please og stille andre tilfredse før mig selv og fik anerkendelse for netop det. Når jeg gjorde andre glade og tilfredse, gav det mig en følelse af at være god nok. Gav mig en følelse af at være noget værd. Måske kan du genkende det?
Læs også: Sig fra! Og genvind selvrespekten
Pleasergenet påvirkede mine forhold
Da jeg var i starten af tyverne, startede jeg min egen personlige udviklingsrejse og jeg begyndte at rydde op i mine egne negative arv, mønstre og blokeringer. Undervejs fik jeg øje på pleasergenet, som jeg genkendte fra min mor.
Det kom blandt andet til udtryk i mine relationer og forhold. Når andre pleasede mig, blev de uinteressante. Når de ikke gjorde, pleasede jeg. Og følte mig værdig og accepteret, når mine tilpasninger og krumspring virkede. Jeg havde lært, at måden man bliver accepteret og anerkendt på, var ved at tilpasse sig. Gevinsten kom, når jeg kunne overbevise den anden om at vælge mig. Når jeg selv mødte pleasere, blev jeg uinteresseret. Der var ikke noget at kæmpe for, ingen måde for mig at få bevis på, om jeg var god nok og værdig til deres opmærksomhed.
I de år, var det meget svært for mig at danne tætte parforhold. Der var altid en uligevægt i relationen. Enten var de stort set uinteresseret i mig, eller også var jeg. Det er svært at skabe dybe, sunde og respektfulde relationer, når der ikke er grobund for gensidighed på alle områder – kærlighed, opmærksomhed, respekt, nærvær, omsorg osv. Har du oplevet samme udfordringer i dine relationer eller parforhold?
Læs også: Parforholdet kan ikke fungere, hvis man ikke tør være dig selv
Jeg smed pleasergenet på porten
Da jeg blev bevidst om mønstret, tog jeg fat ved roden og den egentlige årsag til mine udfordringer. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde arvet pleasergenet fra min mor. Jeg fandt også ud af, at det ofte spændte ben for mig, særligt i mine relationer og parforhold. Og at det stod i vejen for at jeg kunne blive et autentisk og helstøbt menneske. Bærer man rundt på pleasergenet, sætter man oftest andre mennesker foran sig selv, man gyder olie på vandende, undgår konflikter og konfrontationer og sørger for, at andre har det godt, før én selv. Det er svært at være autentisk, hvis man sætter alle andre foran sig selv, ikke tør sige sin mening, eller ikke føler sig værdig til bare at være sig selv.
Det er en stor befrielse at finde ud af, at man ikke behøver at skulle gøre sig umage for at få bevis for, om man er god nok. Du er god nok! Også når du ikke tilpasser dig og forsøger at gøre alle omkring dig glade og tilfredse.
Ryd op i dine negative sociale arv
At få ryddet op i min egen negative arv og smide pleasergenet på porten, var en lettelse for mig i mit liv, ligesom jeg er sikker på, det vil være for dig.
Som jeg indledningsvis skrev, bærer vi alle sammen rundt på forskellige negative sociale arv, mønstre og blokeringer, som ikke bidrager til noget positivt i vores liv. Når du bliver bevidst om, hvilken arv der spænder ben for dig i dit voksenliv, kan du arbejde målrettet med at give slip på det. Nogle gange er det en let opgave, som kun kræver små tilretninger i tanke og handlemønstre. Andre gange er mønstret eller blokeringen så fastgroet, at den er svær at få øje på og ændre på.
Uanset hvilken negativ social arv, du bøvler med, lover jeg det er hele arbejdet værd. At give slip og sætte sig selv fri af alt det, der sætter begrænsninger i dit liv.
Tak fordi du læste med.
Kevin, Arketype.nu
Aarhus – København
Mail: info@arketype.nu – Tel: +45 51958980
