Der kan være mange årsager til, at du ikke tør træffe beslutninger, som du allerede inderst inde ved skal træffes. Ofte er det fordi du lader frygten styre. Det kan være frygten for at fejle, frygten for hvad andre vil tænke, frygten for konsekvenserne eller frygten for at gøre andre mennesker kede af det. Ved du hvorfor frygten forhindrer dig i at træffe uundgåelige beslutninger?
Når du ikke lytter til dig selv og respekterer din egen indre stemme, som fortæller dig hvad der er rigtig for dig at gøre, skyldes det din negative sociale arv. Frygten er et uhensigtsmæssigt mønster, som du er blevet tillært gennem din barndom og opvækst. Mønstret kan du have overtaget fra dine forældre, hvis én eller begge dine forældre var ængstelige og udviste hverdagsusikkerhed. Det kan også være, at dine beslutninger altid blev negligeret, eller du ikke blev taget alvorligt som barn og ung. Eller du kan have haft en opvækst med meget uro og forældre, der ofte skændtes. Hvis du selv har oplevet den smerte, som andre kan påføre dig gennem deres handlinger og beslutninger, kan det afholde dig fra selv at træffe vigtige beslutninger i dit liv.
Læs også: 5 tegn på du lader din frygt styre i nødvendige beslutninger
Læs her en casefortælling om en kvinde, som inderst inde godt vidste, hvad der var rigtigt for hende, men havde svært ved at erkende den sandhed, som hendes indre stemme fortalte hende.
’Inderst inde ved jeg godt, at han ikke er den rigtige for mig’
Hun stirrede stift frem for sig i et langt øjeblik, inden hun kiggede tilbage på mig. ’Du har ret! Inderst inde ved jeg godt, at han ikke er den rigtige for mig. Men jeg kan ikke gå fra ham. Ikke nu. Vi har et barn sammen og vi forsøger at få endnu et’. Jeg havde lige fortalt kvinden, der sad overfor mig, at hendes kæreste gennem 6 år ikke var den rigtige mand for hende. Hun vidste det godt selv. Hun havde vidst det i lang tid. Lang tid før hun opsøgte mig. Hun ville bare ikke erkende det. Hun havde opsøgt mig, fordi livet var blevet for svært at leve. Fordi modløsheden, angsten, uroen og usikkerheden pressede sig på og tærede på hendes energi og overskud. Fordi det var så svært for hende at være glad og ubekymret.
Hun havde vidst det så længe, at hun helt havde glemt det igen. Fordi hun i al den tid havde gjort sig umage for at skubbe det væk, fortrænge det, benægte det, ignorere det. Så hun gav andre ting skylden for sine sorger. Arbejdet der var stressende, vennerne der svigtede, barnet der var umuligt, manden der var fraværende. Inderst inde vidste hun godt, at det hele skyldtes, at hun holdt ud sammen med en mand, som ikke var rigtig for hende, og at det var derfor livet var svært.
Når visheden trænger sig på
Når det hele ramlede for hende lige nu, var det fordi visheden trængte sig på. Visheden om, at hun en eller anden dag snart måtte træffe en svær men nødvendig beslutning og handle på sin indre overbevisning om, at de ikke skulle være sammen til døden dem skiller. Hendes indre stemme var begyndt at råbe ekstra højt for nogle måneder siden, da de havde besluttet at forsøge at få endnu et barn sammen. Det hele passede ellers så perfekt. De havde begge to gode jobs, deres søn havde den rigtige alder, de havde hus og bil og stabilitet. At få barn nummer to nu, var helt i tråd med alles forventninger – Omverdenens og deres egne.
Det føltes bare ikke rigtigt for kvinden. Hun følte sig stresset og deprimeret, selvom hun ikke havde nogen egentlig grund til at være det. ’Det er du fordi du ikke lytter til og handler på din mavefornemmelse og stærke intuition’ forsøgte jeg at fortælle hende, mens vi sad sammen i samtalerummet på Store Kongensgade. Hun vidste det godt selv, jeg hjalp hende bare lidt på vej. Med at sætte ord på og erkende, at det var sådan det hang sammen.
Jeg kunne godt fornemme på hende, at det var en hård nød at knække. Hun havde selv lige sagt det højt og erkendt det overfor mig, men nu begyndte hun alligevel at trække i land, bortforklare og finde på undskyldninger. Jeg lyttede tålmodigt til hende, længe, inden jeg endnu engang forsøgte at fastholde hende i det, hun allerede selv vidste. ’Livet er svært for dig, fordi du ikke lytter til dig selv, fordi du ikke respekterer dig selv og fordi du er bange for konsekvenserne. Du er bange for at gøre andre kede af det, fordi du selv ved hvordan det føles at være ked af det.’
Kvinden blev stille. Hun vidste det godt selv, men ville ikke have det skulle være sådan. Hun ville ønske, at den mand hun var sammen med, var den eneste ene og den helt rigtige for hende. At de var helt rigtige for hinanden. Hun ville ønske, at hun kunne blive fri for at træffe svære beslutninger, som ville få omfattende konsekvenser for deres liv. Hun ville ønske at hun kunne holde sammen på facaden og familien for deres søns skyld. Hun ville ønske, at hun havde lyttet til sig selv dengang i starten, hvor hun var i tvivl men alligevel blev sammen med ham, fordi alle veninderne havde slået sig ned og var begyndt at få børn. Hvorfor havde det mon været så vigtigt for hende at leve op til de andres forventninger!? Hvorfor var hun mon så bange for at lytte til sig selv og gøre, hvad hun inderst inde godt vidste var rigtigt for hende!? Hvorfor respekterede hun mon ikke sig selv mere!? Hvorfor var det mon så svært at samle mod!?
Læs også: Parforholdet kan ikke fungere, hvis du ikke tør være dig selv!
Et barndomshjem med mange konflikter
Vi begyndte at tale om hendes barndom og opvækst. Der havde været meget uro i hendes barndomshjem. Hendes forældre havde skændtes meget og hun havde ofte følt sig utryg derhjemme. Hun var altid i alarmberedskab og ventede på den næste konflikt, der lurede lige om hjørnet. Dengang havde hun undret sig over hvorfor forældrene mon blev sammen, når det egentlig virkede som om de ikke særlig godt kunne lide hinanden. Nu sad hun selv i suppedasen. Med en mand hun ikke passede sammen med, men som hun ikke turde at forlade, fordi… det var et spørgsmål, der ikke fandtes et svar på. Gad vide hvad hendes egen søn ville vokse op og tænke om sine forældres ægteskab!? De skændtes måske ikke så meget derhjemme som hendes egne forældre havde gjort, men kærligheden, omsorgen og sammenhørigheden udeblev. Deres familie var mere sådan en slags praktisk foranstaltning med to voksne mennesker, der fik livet til at fungere omkring et lille barn. Snart to små børn.
Dengang hun selv var barn, havde hun så godt som muligt forsøgt at tilpasse sig sine forældres lunefulde stemninger. Det var svært, for det var aldrig til at vide hvornår hun gjorde det rigtigt og hvornår hun gjorde det forkert. Hendes mor forsøgte det samme. At tilpasse sig, glatte ud, stå igennem, holde ud og lægge låg på. Det var dér, hun havde lært det fra. At Indordne sig og gøre, som der blev forventet. Hun havde lært ikke at lytte til sig selv, fordi det alligevel ikke blev taget seriøst. Hun havde lært ikke at respektere sig selv, fordi ingen andre respekterede hende, eller hinanden for den sags skyld. Hun havde lært hvad det ville sige at gøre andre kede af det gennem ord og handlinger. Hun havde ikke lyst til at være skyld i andres sorg. Så hellere selv bære på sorgen, så de andre kunne forblive glade.
Læs også: At være ægte og autentisk
Da kvinden forlod Store Kongensgade den dag, havde hun ikke truffet nogle store vigtige beslutninger om sit liv. Men vi havde derimod sat en erkendelsesproces i gang. En rejse hen imod at begynde at lytte til sig selv, at respektere sig selv og sin indre stemme, at genkende mønstrene og vide hvorfor hun holder krampagtigt fast i noget der ikke er sundt for hende, at vide hvorfra mønstrene stammer, at erkende det svære, og at begynde at samle mod og forberede sig til det uundgåelige.
Kvinden var ved godt mod, selvom det var nyt land for hende at lytte og agere på sine egne indre fornemmelser. Jeg ved, at det bliver en stor lettelse for hende og vil bringe glæden og overskuddet tilbage, når hun for alvor begynder at tage sig selv seriøst. I dag var bare første skridt på vejen.
Lytter du til dig selv eller lader du frygten styre?
Måske kan du genkende dig selv i kvinden? Måske har du også svært ved at træffe nødvendige beslutninger i dit liv, fordi du er bange? Måske har du overhørt din indre stemme så lang tid, at den kun viser sig gennem stress, angst, indre uro, modløshed og usikkerhed?
Jeg kan hjælpe dig med at skabe kontakt til dig selv igen. Ved at finde ind til roden og årsagen til, at du lader frygten styre. Ved at rense ud i dine uhensigtsmæssige og usunde mønstre og give plads til nye sunde og selvkærlige overbevisninger. Og ved at hjælpe dig med at erkende, hvad du allerede inderst inde ved.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak inden du beslutter dig for at give slip på frygten, så du kan lære at lytte til dig selv og træffe selvkærlige beslutninger.
Tak til kvinden som havde indvilliget i at dele sin historie, og tak fordi du læste med.
Kevin
Aarhus – København
Mail: info@arketype.nu – Tel: +45 51958980
