Hvilke historier fortæller du om dig selv?

Hvilke historier fortæller du om dig selv? Udfordrer du nogensinde dine historier? Passer historierne overhovedet? Og ved du hvor de stammer fra?

For 10 år siden begyndte jeg at cykle til arbejde. Jeg var blevet inspireret af en kollega, som også begyndte at cykle. Vi boede i samme by og kunne følges de 11 km til og fra arbejde. Det krævede lidt overtalelse, for dengang fortalte jeg om mig selv, at jeg ikke var ’sådan én’, der kunne presse mig selv fysisk. Flere gange befandt jeg mig midt på ruten i modvind, og måtte presse mig selv for at komme frem. Min selvfortælling blev i den grad udfordret. Jeg blev tvunget til at omskrive den. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg faktisk var ’sådan én’, der var ret god til at presse mig selv. En ny selvfortælling, jeg tog i brug, da jeg et års tid efter begyndte at løbetræne.

Læs også: Hvordan styrker man sit selvværd?

Det er ikke kun i forbindelse med fysiske udfoldelser, vi fortæller historier om os selv. Vi gør det hele tiden. I kærlighedslivet, i parforholdet, på arbejdspladsen, i relationerne, når vi er alene eller sammen med andre. Nogle historier er vi bevidste om og andre er skjulte selvfortællinger, som nogle gange skaber begrænsninger i vores liv. De stammer fra den sociale arv og er blevet skabt gennem vores opvækst og barndom. Er du bevidst om dine egne historier og ved du, at du kan arbejde målrettet med at ændre dem?

 

Jeg er ikke ’sådan én’ man kan elske

En af de mest selvdestruktive selvfortællinger, man kan fortælle sig selv, er den der handler om, hvor lidt man fortjener kærlighed. Det er den fortælling, der lader dig blive i et usundt parforhold alt for længe, og den historie der lader dig behandle dårligt af andre. Hvis du ikke selv tror på, at du er værd at elske, kan du meget nemt møde partnere, som ikke er i stand til at elske dig, som du i virkeligheden fortjener.

Et ødelæggende parforhold med en partner, som ikke formår at behandle dig godt, forstærker din destruktive selvfortælling. Du lader på den måde et andet menneske skrive videre på din historie. Historien bliver til et mønstre, som gang på gang lader dig møde den samme type partner med den samme type usunde adfærd.

Gad vide hvilke partnere, du ville tiltrække, hvis du fortalte dig selv historien om, hvor værdifuld du er? Og hvor meget du fortjener kærlighed, opmærksomhed, omsorg og respekt?

Læs også: Kærlighedsmønstre – Når kærligheden ikke bliver gengældt

 

Hvordan skal dine historier lyde?

Ved du, at du selv har magten til at skrive eller omskrive dine egne historier? Hvem vil du gerne være? Hvordan vil du gerne behandles? Hvordan skal andre opfatte dig? Hvilket indtryk vil du efterlade?

Start med at kigge på dine eksisterende historier. Alle de gange du siger ’jeg er ikke sådan én der…’, ’jeg kan heller aldrig…’, ’jeg fortjener slet ikke…’. Vær ekstra opmærksom, hvis du bruger ord som ’aldrig’, ’altid’, ’plejer’ og ’ikke’ i dine fortællinger.

Lyt til dine historier. Er de fyldt med selvkærlighed, omsorg og selvrespekt. Eller fortæller du dårlige og selvdestruktive ting om dig selv? Kan du få øje på, hvor historierne stammer fra? Hvem har plantet dem i dig? Er de rigtige, eller tager de fejl? Hvordan kunne du tænke dig, at dine historier skal lyde?

Læs også: Det behøver ikke at gøre ondt at finde sig selv

 

Dét du fortæller om dig selv, er dét du sender ud, og dét der kommer retur

Omskrivningen af min egen historie blev startskuddet til et aktivt årti, hvor jeg jævnligt ’presser mig selv’. Det åbnede også for bevidstheden om, hvilke negative historier jeg ellers fortæller om mig selv. Det er ikke alle historierne, jeg har kunne finde frem til på egen hånd. Nogle af dem har været så indgroet i mig, at jeg har måtte have hjælp til at grave dem frem, førend jeg kunne omskrive dem.

Det er ikke altid lige nemt at skrive nye historier om sig selv. Men det er forbandet befriende at slippe gamle mønstre og selv få lov at føre penslen på det store tomme livets-lærred. Jeg higer ikke længere efter kærlighed. Jeg gør mig ikke længere umage for at få nogen til at elske mig. Jeg begrænser ikke længere mig selv, fordi jeg er bange for at fejle. Jeg lader mig ikke længere behandle dårligt.

Jeg bærer stadig på massere historier, som skal omskrives efterhånden, men jeg er rolig og forventningsfuld og glæder mig til, i fremtiden, at få lov at sætte mit eget præg på mine egne historier. Jeg ved nu, at det jeg fortæller om mig selv, er det jeg udstråler, og det jeg får igen fra andre.

Hvilke historier fortæller du om dig selv?

 

Læs også: Hvorfor opstår usikkerheden i os?

 

Tak til Diana for at dele sin historie, og tak fordi du læste med.

Kevin

 

Aarhus – København

Mail: info@arketype.nu – Tel: +45 51958980

Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag besked når vi lægger nyt indhold online.

Tak for din tilmelding!

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.