Din usikkerhed er en psykopatmagnet – kom den til livs

Din usikkerhed er en psykopatmagnet – kom den til livs

For lethedens skyld, bruges ordet psykopatiske træk, da det indgår i daglig tale og de fleste menneske bedre kender dette begreb, end dysfunktionelle personlighedsforstyrrelser som det i dag hedder. For at blive diagnosticeret med psykopatiske træk og variationer, skal du have flere træk. 

Du kan efterhånden finde rigtig mange artikler, der handler om, hvordan du spotter en person med psykopatiske træk eller hvordan du tackler en sådan person. Jeg har såmænd også selv skrevet et indlæg om psykopaters karaktertræk og måder at trække dig ind sit spind på.

Men i dag har jeg lyst til, at vi graver et spadestik dybere – at vi får sat ord på, hvad du selv kan gøre for ikke – igen? – at falde for en person med psykopatiske træk.

Jeg har haft mange samtaler i min konsultation med klienter, der har et mønster af brudte parhold med partnere med psykopatiske eller narcissistiske træk bag sig. De er hundeangste for igen at tiltrække eller blive tiltrukket af et menneske med psykopatiske træk. Og det påvirker deres tillid til andre mennesker, deres tro på sig selv, ja hele deres livskvalitet.

Læs også: Tiltrækkes du af mennesker med psykopatiske træk?

 

For mig er der ingen tvivl om, hvem der er offeret i et parforhold, hvor den ene part har psykopatiske eller narcissistiske træk. Men det er også min erfaring, at der venter nogle vigtige selverkendelser for de mennesker, der har et ubrudt mønster med at tiltrække partnere med psykopatiske og narcissistiske træk. Og som endnu ikke har fået taget ordentlig fat på roden til dette mønster.

Her kommer en god nyhed til dig, der kan genkende dig selv i angsten for at tiltrække eller blive tiltrukket af et menneske med psykopatiske træk igen:

·       Du skal kun rydde op i dine egne ubevidste mønstre én gang for alle for fremover at undgå at vælge forkert igen.

Men det kræver også noget af dig. Det kræver, at du er villig til at erkende dine svage sider. Og det kræver, at du er villig til at arbejde med din egen usikkerhed.

 

Psykopaten fornemmer din hunger efter anerkendelse

For det er her, hunden ligger begravet. Det er ofte din egen indre usikkerhed, der driver dig ud i et forhold, som du dybest set godt ved, ikke er det rigtige for dig. Ubevidst tiltrækkes du af personer, der kan dulme din usikkerhed. Du higer efter en form for anerkendelse, som du har manglet i dit liv. Det kan for eksempel være manglende kærlighed eller positiv opmærksomhed fra din far eller mor.

Den slags svigt præger dig og bliver en del af den sociale arv, du får fyldt i rygsækken, når du danner din personlighed som barn og ung. Har du været udsat for svigt, kritik, manipulerende adfærd eller endda overgreb som barn, skaber det en usikkerhed i dig som voksen.

Ubevidst higer du efter den anerkendelse og kærlighed, du måske ikke fik nok af som barn. Derfor tiltrækkes du af psykopatiske og narcissistiske typer, der i starten af et forhold netop er charmerende og fulde af komplimenter.

Men tiltrækningen er gensidig. Psykopaten kan nemlig fornemme din usikkerhed og tiltrækkes af den. For psykopaten handler det om at få opfyldt sit behov for dominans, magt, kontrol – og din og omgivelsernes beundring.

 

Bryd dit mønster

Hvis du vil bryde dit mønster med tiltrække den forkerte type partner, kræver det, at du erkender din indre usikkerhed, der gør, at du higer efter anerkendelse. Det er ikke nødvendigvis let eller smertefrit.

Men jeg lover dig, at hvis først du får taget hul på roden til dit mønster og får sat ord på, hvad der har gjort dig usikker, så kan du også komme din usikkerhed til livs.

Du kan udvikle dig og få højere selvværd, mere selvsikkerhed og en ny afklarethed i forhold til, hvem du selv er og hvad du søger hos en partner. Så vil du også udsende nogle helt andre signaler til dine omgivelser.

I min konsultation har jeg hjulpet mange klienter med at blive bevidste om deres usikkerhed og det ubevidste adfærdsmønster, den har ført med sig. Og jeg har set, hvordan de gradvist har forandret sig til selvsikre personer, der hviler i sig selv og ikke higer efter kærlighed og anerkendelse.

Når du går ud i tilværelsen med dette nye selvværd og denne ærlighed over for dig selv, vil du også nemmere møde den ægte kærlighed, hvor hverken du eller din nye partner forstiller jer.

For nu ved du for alvor, hvem du er, hvad du vil have og hvad du har at give.

Tak fordi du læste med.

Kevin, Arketype.nu

 

Aarhus – København

Mail: info@arketype.nu – Tel: +45 51958980

Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag besked når vi lægger nyt indhold online.

Tak for din tilmelding!

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.