Den negative sociale arv og midtvejskrisen

Den negative sociale arv og midtvejskrisen – Både kvinder og mænd kan opleve en form for identitetskrise midt i livet. Det kan føles som at vågne op af en drøm og ikke vide hvor man befinder sig, eller hvordan man er havnet der. Man begynder at tvivle på de valg, man har truffet i livet, eller have følelsen af, man er på vej i en forkert retning.

Disse følelser og tanker er en meget naturlig reaktion. Særligt hvis du bærer på en tung negativ social arv, som har ladet dig træffe angstdominerende beslutninger i livet. Eller hvis du har forsøgt at leve op til andres forventninger frem for at følge dine egne inderste drømme og ønsker. Læs her hvordan den negative sociale arv kan være årsag til midtvejskrisen. Måske kan du genkende dig selv i historien?

Læs også: At være ægte og autentisk

 

Den dag midtvejskrisen ramte

Den var langsomt kommet snigende. Følelsen af ikke at ane hvem hun var, hvorfor hun var og hvor hun var på vej hen. Hun havde ikke den fjerneste idé og des mere hun tænkte over det, des mere forvirret blev hun. En forvirring der efterhånden udviklede sig til dyb modløshed. Indtil hun til sidst helt mistede lysten til livet.

Det hele havde kørt på skinner, lige indtil det ikke gjorde længere. Uddannelse, arbejde, mand, børn, hus, hund, bil. Hun havde gjort som alle de andre, fordi hun var overbevist om, at det var det rigtige at gøre. Hun havde aldrig tvivlet før. Nu stod hun der midt i livet og blev alligevel i tvivl. Halvdelen af livet var gået. Hun havde knap blinket med øjnene, og nu havde hun kun den sidste halvdel tilbage. Den skulle bruges rigtigt. Der var ikke plads til fejltagelser, forkerte beslutninger, usunde relationer, destruktive tanker eller ligegyldige øjeblikke. Og alligevel spildte hun tiden i selskab med modløsheden til et punkt, hvor hun helt gav op.

Læs også: Din negative sociale arv forhindrer dig i at udleve dine drømme

 

Livet var ikke, hvad hun drømte om

Hun havde kigget på den mand, hun havde valgt at få børn med. Han var langt fra, hvad hun drømte om. Hun kunne ikke længere huske, hvorfor hun havde valgt ham. Måske havde hun troet, at hun ikke fortjente bedre. Hun elskede ham ikke mere og han elskede ikke hende. Han forgudede hende ikke som hun drømte om en mand skulle. Han lå bare der på sofaen og så nyhederne i TV, gik på arbejde, gik en tur med hunden og lavede mad engang imellem. Hun anede heller ikke, hvorfor han havde valgt hende. Måske havde de dengang valgt hinanden, fordi ingen af dem troede, at de fortjente bedre. Så de var blevet skilt. Det havde lettet lidt på det hele, men slet ikke nok. Hun vidste stadig ikke hvorfor hun var her, og hvad hun ville have ud af resten af livet.

Hun prøvede så godt hun kunne at mærke efter. Prøvede at lægge sit liv om. Prøvede at følge alle de velmenende råd, hun kunne læse sig til på Facebook og i damebladene. De så så glade og lykkelige ud de kvinder som, ved hjælp af forskellige metoder, havde gennemgået livsforvandlinger. Hun ville også gerne være glad og lykkelig, så hun havde forsøgt sig frem. Det hjalp ikke. Hun sloges stadig med livet, og blev blot mere modløs for hver metode hun afprøvede.

Læs også: Fra himmerige til skærsild på et split sekund – arven og mønstre

 

Et hav af selvbebrejdelser

Første gang jeg talte med kvinden var en regnvåd tirsdag. Hun troppede op med et hav af selvbebrejdelser i bagagen, og fortalte hvor lidt hun kunne finde ud af tingene, hvor svært hun havde det og hvor meget hun ønskede at få det godt. De fleste af tankerne stammede fra hendes negative sociale arv, og det var tydeligt at fornemme, at hun ikke var blevet hjulpet til at udvikle et stærkt selvværd i sin barndom. Hun bebrejdede sig selv, ligesom hendes forældre havde bebrejdet hende. For ikke at være god nok, ikke gøre det godt nok, ikke prøve hårdt nok. Det var den måde de havde forsøgt at motivere hende til at præstere bedre. Det virkede modsat, og det var det hun sloges med nu mange år efter som voksen.

Det var derfor hun havde truffet de valg i livet, hun havde. Fordi hun hele tiden var angst for at gøre de forkerte ting. Så hun havde kigget på de andre, og forsøgt at gøre som dem. Hun havde ikke mærket efter, eller fulgt sit hjerte, eller lyttet til sin intuition og mavefornemmelse. Hun havde fortrængt sig selv, og havde i stedet ladet sine forældres stemmer fylde sit indre. Det er svært at træffe selvstændige og sunde beslutninger i livet, hvis man gør det ud af angst for ikke at være god nok eller gøre det godt nok.

Læs også: 5 tegn på du lader din frygt styre i nødvendige beslutninger

Så da livets mest travle periode havde lagt sig, og hun igen kunne begynde at tænke lidt på sig selv og sine egne livsdrømme, flyttede midtvejskrisen ind. Den havde været gæst i et stykke tid, men nu havde kvinden fået nok. Hun krævede af sig selv at få et godt og lykkeligt liv. Og at give slip på gamle usunde overbevisninger, uhensigtsmæssige mønstre og begrænsende blokeringer. Nøglen fandtes i arbejdet med den negative sociale arv.

Da kvinden blev bevidst om roden til de usunde mønstre, kunne vi sammen arbejde med at rense ud og give slip på alt det der ikke tjente hende godt. Give slip på al den angst, der hver dag holdte hende nede og lod hende gøre hvad hun troede, de andre forventede. Da hun gav slip på sin negative sociale arv, kunne hun endelig komme til at leve det liv, hun drømte om. Sit eget liv.

 

Dit indre kompas kalder på dig

Midtvejskrisen er dit indre kompas, der kalder på dig og fortæller dig, at du ikke lever i overensstemmelse med dig selv. At du ikke er i harmoni og balance med dig selv. Det kalder, fordi du engang har lært at tilpasse dig andres forventninger. Fordi du er blevet negligeret. Fordi du er blevet skældt ud for at føle, som du gjorde. Det er ikke nødvendigvis fordi dine forældre eller nærmeste voksenpersoner har haft onde hensigter, men den sociale arv er stærk, og i særdeleshed den negative sociale arv. Hvis du ikke er blevet hjulpet til at danne et stærkt selvværd i din barndom og opvækst, vil kompasset kalde på dig, når du bliver voksen. Du kan vælge at overhøre den indre stemme, eller du kan føle dig tvunget til at reagere, ligesom kvinden.

Læs også: Når ensomhed er et livsvilkår

Der findes ingen quick fixes. Du kan ikke lytte til kompasset ved at fortælle dit spejlbillede positive affirmationer i en måned eller tænke positive tanker eller finde frem til dine skyggesider. Det kan hjælpe dig lidt på vej, men hvis du vil sikkert i mål, må du kigge dybt ind i dig selv og din negative sociale arv. Du må finde ind til roden af de uhensigtsmæssige mønstre og destruktive tanker. Du må bearbejde og rense ud, så der skabes plads til nye sunde mønstre og tanker i stedet. Du må lære at lytte til dig selv og dit indre kompas og blive bevidst om hvad DU vil i livet. Og du må øve dig i ikke at lade dig overmande af de indre stemmer, som har styret dit liv indtil videre.

Jeg kan garantere, at det er det hele værd. At du er det hele værd.

Tak fordi du læste med.

Kevin

 

Aarhus – København

Mail: info@arketype.nu – Tel: +45 51958980

WordPress Video Lightbox
Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag besked når vi lægger nyt indhold online.

Tak for din tilmelding!