Læs her første del af historien om Rikkes barndom med narcissistiske forældre, præget af ensomhed, tristhed og om ikke at føle sig anerkendt og forstået.
– Og hvilke konsekvenser den negative sociale arv har for vores selvbillede.
Den sociale arv bærer vi med os gennem livet på godt og ondt. Vi præges alle sammen af måden hvorpå vores forældre løste konflikter, hjemmets indbyrdes relationer, vores forældres måde at udvise kærlighed til børnene og hinanden, hvordan man kommunikerede i hjemmet og ikke mindst hvad man skulle gøre og sige for at få indflydelse, opmærksom, kærlighed, accept og omsorg.
Disse oplevelser lagrer sig som ubevidste mønstre, som kan sætte dybe spor langt ind i voksenlivet. Særligt hvis den ene eller begge forældre udviser dysfunktionelle personlighedstræk.
I to artikler har jeg fået lov til at dele Rikke’s historie om en opvækst med forældre, der begge har dysfunktionelle personlighedstræk, hvilke konsekvenser det har haft for hende som voksen og hvordan vi har arbejdet med at frigøre hende fra de mønstre, som stammer fra den negative sociale arv.
I den første artikel, har jeg valgt at sætte fokus på, hvilke konsekvenser det kan have for et barn, som vokser op med en mor, der udviser udprægede narcissistiske personlighedstræk.
Første del af Rikke’s historie om at have en narcissistiske mor kommer her:
Jeg kan egentlig ikke huske særlig meget fra min barndom. De minder der træder tydeligst frem, er følelser og stemninger. Følelsen af ensomhed, tristhed og ikke at føle sig anerkendt og forstået, er dem der mest af alt dukker op, når jeg tænker tilbage. Dengang jeg var barn, havde jeg ingen idé om, at jeg følte sådan og hvad det skyldtes. Jeg var en drenge-pige og ”bulderbasse” af natur og forsøgte forgæves at tilpasse mig mine forældres forventninger om, at jeg skulle være en artig, pæn og stille pige. Det lykkes sjældent særlig godt, og jeg fik ofte skældud for at være… ja, for at være ’mig’. Min barndom var ikke glad og lykkelig og jeg kan huske, at jeg ofte drømte om at blive voksen, så jeg selv kunne køre bil og flytte hjemmefra.
I en helt almindelig forstad til København
Jeg voksede op som enebarn i en helt almindelig familie, i en helt almindelig forstad til København. Mine forældre var ikke alkoholikere og de hverken forgreb sig på mig eller misrøgtede mig. Jeg var ikke offer for omsorgssvigt i traditionel forstand… alligevel kæmper jeg stadig nu i mit voksenliv, med de påvirkninger fra den negative sociale arv, som jeg blev udsat for i barndommen med to forældre, som begge har udprægede dysfunktionelle personlighedstræk.
Min mor gik meget op i sit udseende og sørgerede altid for, at hjemmet var perfekt. Hun var en positiv, sød og kærlig dame, som måske godt kunne virke lidt naiv. Hun var også meget usikker, uselvstændig og bange for min far. Dengang hadede jeg, at hun aldrig kunne træffe en beslutning uden at have konfereret med ham. Når hun endelig gjorde, fandt hun altid på en historie vi skulle fortælle, så han ikke ”opdagede” hvad der i virkeligheden var sket. Nogle gange virkede det helt hul-i-hovedet, og jeg forstod ikke hvorfor vi ikke bare kunne sige sandheden.
Løgne og manipulation var daglige sætninger
Min mor har altid løjet og manipuleret sig til tingene – uanset hvor alvorlige eller ligegyldige de synes at være. Dengang kunne jeg ikke helt forstå hvorfor, men jeg ”spillede med” og fortalte min far den ene lille hvide løgn efter den anden, efter anvisninger fra min mor… ’Vi siger bare, det var fordi…’, ’Denne her (nyindkøbte) bluse, har jeg haft i lang tid’, ’toget kørte ikke, så vi måtte vente på det næste’ (hvis vi kom for sent). Jeg hoppede med, fordi det på en eller anden måde gav en følelse af ’samhørighed’ med min mor. At vi havde noget sammen, som min far ikke kendte til.
Min mor lyver stadig hele tiden. Nu som voksen kan jeg for det meste gennemskue hendes småløgne. Nogle gange irriterer det mig og jeg gør oprør, går hende på klingen, spørger ind til og siger hende imod. Andre gange trækker jeg på skulderen, fordi jeg ikke orker andet. Jeg afskyr folk, der er falske og løgnagtige. Jeg lyver ikke selv og kan som regel hurtigt gennemskue, hvis nogen lyver over for mig. Desværre har jeg også ofte svært ved at lukke mennesker helt ind og stole på, at de vil mig det bedste og har rene og gode hensigter med mig. Jeg bliver hurtig mistroisk og forventer det værste – at det har noget med mig at gøre, hvis de ikke ringer tilbage, virker mutte, ikke lige smiler til mig el.lign. Gennem mine samtaler med Kevin, er jeg blevet bevidst om, at årsagen til min hypersensitivitet og overanalyseren i forhold til menneskers signaler, stammer fra min negative sociale arv og består af en gennemgribende usikkerhed og angst for ikke at være god nok.
Manipulation er én af de andre ting min mor benytter. Hun gør det ved at plante små ideer, historier og løgne rundt omkring, så hun altid selv fremstår i det bedste lys. For nylig havde min yngste datter nogle udfordringer med sine kammerater i skolen. Vi, forældre, arbejdede meget ihærdigt på, at hun skulle få det godt med sig selv og med kammeraterne. En dag foreslog min datter henkastet, at det nok var bedst, hvis hun kom på privatskole. Det viste sig at være min mor, som havde plantet ideen i min datter om, at den eneste løsning var privatskole. Min mor havde dog glemt at tale med os forældre om det først. Hun havde heller ikke overvejet, hvordan der skulle blive råd, hvem der skulle transportere min datter til og fra skole osv. Da jeg stiktosset konfronterede min mor med det, afviste hun pure og sagde, at det havde været min datters eget forslag. Min datter var 9 år og ville næppe selvstændigt forslå ’privatskole’ som en mulighed.
Eller da hun inviterede mine børn på ferie, uden at spørge mig først og efterfølgende fortalte dem, det var mig, der ikke vil have de kom ud at rejse. Sådanne situationer er der mange af, og jeg skal altid være ’på vagt’ over for min mors intentioner. Det er hårdt arbejde og kræver konstant opmærksomhed, at skulle forholde sig skeptisk til et menneske, som jeg i virkeligheden burde kunne stole ubetinget på.
Hvad har det betydet at have en opvækst med en mor og en far, der begge udviser dysfunktionelle personlighedsforstyrrelser:
Som I kan læse, har Rikke’s opvækst med en narcissistisk mor blandt andet betydet, at hun ikke har fået tilstrækkelig støtte og opbakning til at udvikle et sundt og stærkt selvværd. Fordi hendes mor altid har sat sig selv først og gentagende gange har overskredet hendes grænser, har hun udviklet en udpræget iboende usikkerhed i forhold til sig selv og i relationen med andre mennesker. Desuden har hun tidligt i livet lært at overhøre sin egen intuition og oplevelse af, hvad der er ’rigtigt’ og ’forkert’ og derfor har hun, nu som voksen, svært ved at sige fra overfor andre mennesker.
Læs også: Din usikkerhed er en psykopatmagnet – kom den til livs
Som ung voksen udviklede Rikke en svær depression. I barndommen blev hun ikke anerkendt for at være ’sig selv’, men skulle hele tiden forsøge at leve op til sine forældres forventninger om, at hun var en ’sød, artig og stille pige’. For Rikke har det betydet, at hun har haft svært ved at udvikle sin sande identitet, hvilket udmøntede sig i en depression, da hun for første gang i livet skulle stå på egne ben.
Gennem vores samtaler har jeg hjulpet Rikke med at få indsigt i de usunde mønstre og den betydning, hendes negative sociale arv har haft. Hun er blevet hjulpet til at sætte ord på og rense ud i de uhensigtsmæssige mønstre og oplevelser, hvilket har givet plads til nye og mere sunde tilgange.
Rikke har nu fået sat gang i en positiv personlig udvikling, hvor hun lærer sig selv at kende og lærer at mærke efter og sige til og fra til de ting, hun ønsker for sig selv, så hun kan få det liv, hun fortjener.
Hvis du, ligesom Rikke, også kæmper med oplevelser fra barndommen med en narcissistisk mor eller far, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvordan du kan blive hjulpet til at komme af med din negative sociale arv, og skabe gode og sunde mønstre for dig selv i fremtiden.
Læs med i næste uge, hvor Rikke fortsætter sin beretning om en opvækst med forældre, der begge har dysfunktionelle personlighedstræk. Andet afsnit handler om Rikke’s oplevelse af at have en far med udprægede narcissistiske personlighedstræk.
Tak fordi du læste med.
Kevin, Arketype.nu
Aarhus – København
Mail: info@arketype.nu – Tel: +45 51958980
