Læs her anden del af Rikkes historie om en barndom med narcissistiske forældre.
– Og hvilke konsekvenser den negative sociale arv har for vores selvbillede.
Den sociale arv bærer vi med os gennem livet på godt og ondt. Vi præges alle sammen af måden hvorpå vores forældre løste konflikter, hjemmets indbyrdes relationer, vores forældres måde at udvise kærlighed til børnene og hinanden, hvordan man kommunikerede i hjemmet og ikke mindst hvad man skulle gøre og sige for at få indflydelse, opmærksom, kærlighed, accept og omsorg.
Disse oplevelser lagrer sig som ubevidste mønstre, som kan sætte dybe spor langt ind i voksenlivet. Særligt hvis den ene eller begge forældre udviser dysfunktionelle personlighedstræk.
Jeg har fået lov til at dele Rikke’s historie om en opvækst med forældre, der begge har dysfunktionelle personlighedstræk, hvilke konsekvenser det har haft for hende som voksen og hvordan vi har arbejdet med at frigøre hende fra de mønstre, som stammer fra en negativ social arv.
I anden del af artiklen, fortæller Rikke om sin oplevelse af at vokse op med en far der, ligesom Rikke’s mor, også udviste udprægede narcissistiske personlighedstræk. Og hvordan vi har arbejdet med at frigøre hende fra de negative mønstre, som uundgåeligt har præget hendes voksenliv.
Læs første del af Rikkes historie, hvor hun fortæller om sin opvækst med en narcissistisk mor.
Anden del af Rikke’s historie om en barndom med narcissistiske forældre kommer her:
Mine forældre mødte hinanden i en meget ung alder. Min far var handlekraftig, havde gennemslagskraft og dyrkede sin karrierer, så han kunne forsyne mig og min mor med materielle goder. Han var en hård mand, som stillede store krav til sine omgivelser. Alle der ikke gjorde, som han mente tingene skulle gøres, fik et møgfald – hans medarbejdere, kassedamen i Netto, min mor og mig. Det var aldrig rigtig godt nok til min far, og han kiggede altid efter fejlene. Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg nogensinde har fået et skulderklap eller anerkendelse for mine præstationer af ham.
Min far var ikke noget kærligt og empatisk menneske, det fandt jeg ud af meget tidligt i mit liv. Jeg fik ikke meget omsorg fra ham og derfor søgte jeg anerkendelse gennem mine præstationer, hvilket selvsagt var en umulig opgave. Jeg voksede derfor op med oplevelsen af at være ’forkert’ og har altid skulle kæmpe for at blive anerkendt for at være ’mig’.
Han var selv produkt af et sæt forældre, som ikke udviste meget omsorg og kærlighed. Han flyttede hjemmefra som 15årig og skulle klare sig selv. Ude blandt venner, var han altid glad, charmerende, festlig og sjov. Derhjemme var han krævende, dominerende og fysisk og psykisk overlegen. Når vi spiste aftensmad, lagde han ofte sit bestik fra sig og satte sig til at kigge på mig og kommentere måden, jeg spiste på. Eller dengang han helt umotiveret stak mig en lussing, da jeg bad ham gå ud fra mit værelse, fordi jeg havde en veninde på besøg. Der er masser af den slags historier fra min barndom.
Læs også: Din usikkerhed er en psykopatmagnet – kom den til livs
Jeg følte mig altid meget utryg omkring min far
Jeg følte mig altid meget utryg omkring min far, da jeg var barn. Jeg vidste aldrig hvornår han ville kritisere, nedgøre og latterliggøre – som var de virkemidler han benyttede, i forsøget på at motivere mig til at gøre tingene bedre. Uanset hvad jeg gjorde, var det ikke godt nok eller også var det decideret forkert. Jeg var altid bange for ikke at slå til. Desværre ville ’min natur’ også meget gerne gøre oprør og svare igen, når jeg følte mig uretfærdigt behandlet. Det endte i frygtelig mange voldsomme sammenstød mellem mig og min far, og der var ikke meget positiv kontakt i vores relation gennem min opvækst.
Selvom jeg er voksen nu og for længst har affundet mig med, at min far aldrig kommer til at elske mig på en ren, naturlig og ubetinget måde… simpelthen fordi han ikke er i stand til det… så er jeg stadig belastet af en indre kritiker, som hele tiden fortæller mig, at jeg bør gøre tingene bedre og arbejde hårdere. I de svære perioder i mit liv, reagerer jeg ved at slå følelser, hjerte og mavefornemmelsen fra. Fordi ’min indre kritiker’ samtidig skælder mig ud, når jeg bliver ked af det og føler sorg eller afmagt, hvilket jeg først for nylig er blevet bevidst om gennem mine samtaler med Kevin. Jeg har skulle arbejde meget med at acceptere, at disse følelser også er en del af livet og en del af mig. Og at det er helt ok at være ked af det engang imellem.
Min far er nemmere at være voksen med. Vi kan nu tale om seriøse emner, noget praktisk der skal ordnes og han er god, hvis man har brug for hjælp til noget der skal fikses eller hvis der skal træffes hurtige beslutninger. Vi har et fint forhold til hinanden i dag, men hans mangeårige kritik og psykiske terror har sat sine dybe spor i form af en gennemgribende usikkerhed og frygt for, aldrig at være god nok eller gøre tingene godt nok. Den usikkerhed kæmper jeg stadig med i dag.
Rikke fik bearbejdet sine oplevelser
Gennem samtalerne med Rikke har det først og fremmest været vigtigt at synliggøre og sætte ord på de mønstre, fra hendes negative sociale arv med en far der udviser narcissistiske personlighedstræk, som er ’nemme’ at få øje på. For eksempel har det været vigtigt for hende at forstå, at hendes ’indre kritikker’ er et levn fra en opvækst, hvor hun konstant er blevet bedømt og kritiseret for sine præstationer. Lige så vigtigt har det været at finde frem til de tankemønstre, som ikke umiddelbart er helt så synlige. Blandt andet at ’kritikeren’ også skælder hende ud for at føle, som hun gør. Hun dømmer altså ikke bare sig selv for ikke at gøre tingene godt nok, men også for at være den hun er.
Det har været vigtigt for Rikke at få renset ud i de selvdestruktive tanker og give plads til en ny, konstruktiv og positiv selvopfattelse. Det har vi blandt andet gjort ved at benytte gestaltterapeutiske metoder.
Hvis du har læst første afsnit af Rikke’s historie, vil du vide, at Rikke ikke har været udsat for grov omsorgssvigt i traditionel forstand. Rikke har, som mange andre, haft forældre med dysfunktionelle personlighedstræk, som helt givet mente, at de gav hende den bedste opvækst ud fra hver deres livsanskuelser. De har begge bragt hver deres negative sociale arv ind i forholdet, og har højst sandsynligt tiltrukket hinanden af netop den årsag.
Rikkes forældre var inderst inde meget usikre
Begge Rikkes forældre er meget usikre mennesker og har en del iboende angst, hvilket kommer til udtryk i deres store fokus på de materielle goder og de ydre omstændigheder – facaden var altid i orden og alle situationer blev vendt til egen fordel. Som bekendt arver vi både de positive og de negative mønstre fra vores forældre. I Rikke’s tilfælde har hun arvet sine forældres udprægede usikkerhed, frygt og angst. Rikke kunne meget vel have arvet sine forældres narcissistiske personlighedstræk også, hvilket ikke er tilfældet, idet hendes livssyn kommer til udtryk i de indre og medmenneskelige værdier i livet.
Rikke har gennem hele sit liv følt sig ’forkert’, hvilket blandt andet resulterede i en svær depression i hendes unge voksenår. Risikoen for at Rikke finder en partner med dysfunktionelle personlighedstræk er stor, idet hun ubevidst vil søge anerkendelse hos sin partner. Desværre er der også stor sandsynlighed for, at den type menneske Rikke tiltrækker, vil udnytte hendes indre usikkerhed og manglende kærlighed til sig selv. Og risikoen for, at hun vil vende problemerne til at være ’hendes egen skyld’ er stor – hvilket igen vil forstærke hendes oplevelse af ikke at være god nok.
Læs også: Narcissistens dominerende adfærd i parforholdet
Hvis du, ligesom Rikke, ønsker at få ryddet op i dine uhensigtsmæssige mønstre og negative sociale arv, så du kan få det liv du fortjener, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.
Tak fordi du læste med.
Kevin, Arketype.nu
Aarhus – København
Mail: info@arketype.nu – Tel: +45 51958980
